Assisterende General Manager søges til ikoniske Skagen Fiskerestaurant


Vil du være med til at skabe værtskab i særklasse på en af 
Skagens mest ikoniske restauranter?

Midt på Skagen Havn ligger Skagen Fiskerestaurant. Siden
1970 har restauranten været en pioner inden for dansk fiskerestaurantkultur –
med havet og gastronomien som omdrejningspunkt.

Vi er en helårsrestaurant, hvor stemningen og tempoet følger
årstiderne. Om sommeren summer havnen af liv, gæster og højt tempo, mens
vinteren byder på hyggelige aftener, nærvær og en helt særlig stemning omkring
havnen. Vi søger dig, der har lyst til at være en del af begge dele – og som
kan skabe godt værtskab, uanset om restauranten er fyldt til bristepunktet på
en sommerdag eller gæsterne nyder en rolig vinteraften.

Siden 2016 har vi udviklet os til et koncept med
restauranter i Skagen, København, Kolding og Stavanger i Norge. Vi deler
erfaringer og idéer på tværs, men din primære opgave bliver at stå i spidsen
for den daglige drift og udvikling af restauranten i Skagen.

En synlig leder med overblik
Vi ønsker at have 2 Assisterende General Managers i huset, som begge bliver
sparringspartnere for vores General Manager og en synlig del af hverdagen på
Skagen Havn.

De primære ansvarsområder bliver bl.a.:

  • Daglig
    drift og koordinering
  • Ledelse,
    udvikling og motivation af medarbejdere
  • Sikring
    af høj service og kvalitet
  • Varebestillinger
    og lagerstyring
  • Planlægning
    og afvikling af selskaber
  • At
    gå forrest i den daglige gæstekontakt
  • At
    være med til at udvikle restauranten og skabe resultater

Du har erfaring fra hotel- og/eller restaurationsbranchen og
er udadvendt, struktureret og god til at kommunikere. Du trives med ansvar, kan
bevare overblikket, når tempoet er højt, og motiveres af at udvikle mennesker,
skabe resultater og levere værtskab, der får gæsterne til at komme igen.

Vi tilbyder

  • En
    spændende fuldtidsstilling i en helårsrestaurant
  • En
    hverdag med både pulserende sommerdage og hyggelige vinteraftener
  • Et
    stærkt fællesskab med dygtige og engagerede kollegaer
  • Tæt
    dialog og sparring med General Manageren og resten af organisationen
  • Mulighed
    for at være med til at udvikle en ikonisk restaurant i Skagen

Arbejdstiden vil være fordelt på dag-, aften- og
weekendvagter, og du skal trives med en sæsonpræget hverdag, hvor tempoet
skifter – men hvor ambitionen om godt værtskab altid er den samme.

Tiltrædelse: Efter aftale.

Klar til at hoppe ombord?

Send din motiverende ansøgning og CV til:

Johan Brodersen jb@skfisk.dk

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig
velkommen på Skagen Havn.

Scroll to Top